Menu

Oprykning til Serie 1 for Skjern-Tarm´s damer

image
26. oktober 2019 kl. 22:42

Skjern-Tarms damesenior har i dag sikret sig oprykning til serie 1 i foråret ⚽️😊


Der var lagt op til et brag af en kamp i Gråsten i dag, da begge hold havde chance for oprykning.
Den første halve time bølger spillet frem og tilbage og vi har to store chancer, hvor Gråstens målmand er heldig og redder på stregen. Gråsten scorer til 1-0 efter 36 min. på et langskud uden chance for Lærke i målet og igen lige før pausen til 2-0 efter hjørnespark.
Efter en lille opsang i pausen, går pigerne igen på banen enige om at steppe lidt op. Det lykkes!!! Efter 51 min. scorer Ida Trip Nielsen sikkert efter en perfekt aflevering fra Karoline Chopart.

Det giver et ekstra boost til pigerne, som kæmper videre. Efter 60 min. får Karoline Chopart slidt sig igennem Gråstens forsvar og udligner fortjent til 2-2😊


Den sidste halve time af kampen presser vi forsat på og med lidt held havde vi scoret et par mål mere, da der var flere store chancer. Forløsningen var stor, da kampen blev fløjtet af og Skjern-Tarm med et point mere end Gråsten har sikret sig oprykning til serie 1 i foråret ⚽️👍
Stort tillykke til alle pigerne og trænerteamet bag, Karsten Frik og Allan Trip Nielsen😊

Tak for kampen

 

Hvad er en cookie? En cookie er en lille datafil, som er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og for at kunne holde styr på, hvad der sker under dit besøg og for at kunne genkende computeren. En cookie er IKKE et program og indeholder IKKE virus.
Luk