Menu

Stor ros og Tak til alle

image
04. juni 2018 kl. 22:47

Kære alle.

 

Tusind tak for jeres og jeres frivillige hjælpere indsats igen i år – det er bare så flot. :-)

 

Det var en rigtig varm og vindstille dag for de 1.625 deltagere, der alle mødte glade frem til start. Deltagerne kom fra hele landet samt Tyskland, Norge, Sverige, Polen, Spanien og Schweiz. Vi kan oplyse, at 19,5% af deltagerne er bosiddende i Ringkøbing – Skjern Kommune. De resterende ca. 1.300 kom således udenfor Kommunen. Vi er bekendt med, at gæsterne kom fredag til indkvartering på Hotel Skjern (holdet fra Norge), Hotel Smedegården (holdene fra Københavns området), Schweizerne boede på Årgab gl. Præstegård samt Bork Havn og Nymindegab campingpladser havde mange cyklende gæster. 

 

Desværre var der et par uheld på strækningen Vostrup til Hemmet – et sted, hvor der (endnu) ikke er cykelsti. Jeg har talt med et par af de to holds deltagere, der begge samstemmende siger, at det ene uheld var en kørefejl (en deltager i gruppen bremsede for hårdt op med det resultat, at de fire efterfølgende styrter) – altså et hændeligt uheld. En til observation for brækket nakke, men slap for det. Den anden i behandling for en rygskade. Det andet uheld var en gruppe, der overhaler en anden gruppe og skærer for hurtig ind foran. Resultatet en skulder af led og en brækket hånd. Ingen biler impliceret.

 

En stor tak til Kommunens folk, der har arbejdet hårdt på at få asfaltarbejdet mellem Søndervig og Hvide Sande stillet i bero fredag og lørdag og fejet kørebanen. Deltagerne har også lagt mærke til, at  cykelstierne er fejet. 

 

Deltagerne roser arrangementet. Bl.a. var et hold på 13 fra FTZ i Odense med for første gang. Efterfølgende blev vi kontaktet med en rigtig god og positiv feedback. Advokatfirmaet Dahl i Esbjerg sendte en meget positiv mail – fik en SMS fra en tilskuer i Søndervig ”Politiet og Politihjemmeværnet gør deres job godt i Søndervig krydset. Flot”. Vi i Skjern havde en god snak med en politibetjent på motorcykel, der ikke havde nogen negative kommentar. 

 

Vi har fået to kommentarer fra ikke deltagere p.g.a. manglede brug af cykelstierne. På evalueringsmødet søndag har vi drøftet, at vi skal være bedre til at informere ikke-deltagere om, at arrangementet er fritaget for brug af cykelstier pga det høje deltagerantal med den tilføjelse, at højre liggende cykelstier bliver flittig benyttet. I år var der efter flere deltageres mening ikke megen trafik på Tangen.  

 

En stor tak til vore sponsorer, Skjern Bank og Club La Santa, for et godt og unikt samarbejde. 

 

Vi ønsker meget gerne, at vores tak til jer bliver viderebragt til de ca. 150 frivillige, der er med til at holde arrangementet på et højt niveau. Det gælder Politiet, Politihjemmeværnet, Hjemmeværnet, Husmoderforeningen, Fotoklubben og fodboldklubberne samt cykelklubben.

 

På gensyn lørdag den 01. juni 2019 og god sommer. 

 

Venlig hilsen

På vegne af Komiteen for Motionscykelløbet Fjorden Rundt.

K. E. Kristensen

Oldagervænget 21

6900 Skjern

Tlf. 22198046

Hvad er en cookie? En cookie er en lille datafil, som er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og for at kunne holde styr på, hvad der sker under dit besøg og for at kunne genkende computeren. En cookie er IKKE et program og indeholder IKKE virus.
Luk